1979, 1. nov.; Vilh. Rørbech død Pens. førstelærer, og bibliotekar, lokalhistorikeren Vilhelm Rørbech, Aldersrovej, Jyderup, er pludselig død, i en alder af 79 år. Rørbech var på vej til bageren, da han faldt om på vejen, ramt af en hjertelammelse. Vilhelm Rørbech, der var jyde af fødsel, fik sin læreruddannelse i hovedlandet og blev ansat som lærer forskellige steder, længst i Stigs Bjergby skole. Til såvel børnene, som deres forældre og med sine kolleger havde Rørbech et tillidsforhold, som han på alle måder levede op til, pligtopfyldende som han var, altid med krav til sig selv. I væsen og væremåde var han meget systematisk, beskeden og uselvisk, et fint og nobelt menneske, som alle holdt af. Gennem årene i Jyderup blev han kendt og skattet for sin gerning som bibliotekar på hovedbiblioteket, samt som en flittig og indsigtsrige lokalhistoriker. På biblioteket kom han naturligvis i kontakt med næsten alle mennesker og var mod alle meget hjælpsom, altid parat til at vejlede eller besvar spørgsmål. Utrættelig gik han op i, at udbygge og forbedre bogbestanden, og han var ofte, efter at være fratrådt, og afløst af overbibliotekar Jørgen Larsen, behjælpelig, når der var brug for hans bistand på én eller anden måde. I såvel Kalundborg Folkeblad og Sjællands Tidende, som andre dagblade, har han meget ofte skrevet sine lokalhistoriske artikler, ligesom han også på anden måde gjorde sine optegnelser over egns og lokalhistorie. Interesserne spændte vidt og med hundrede procents indlevelse gik han op i alle kendsgerninger om fortiden, satte sig ind i de mindste enkeltheder, der kunne være med til at belyse de alsidige emner han beskæftigede sig med. Men stor energi gik han ind for at få alle detaljer med i sine beskrivelser og derfor tog han jævnligt ud og talte med mennesker, der kunne tænkes at være i besiddelse af viden eller materiale. Ved sin venlige færd var han netop den rette til, at skaffe den fornødne kontakt, og lige så ihærdigt gennempløjede han gamle protokoller, kommunale arkiver o.lign., fik tilladelse til, at se i gulnede kirkelige optegnelser og hvad der ellers gemte sig en historie i. til bibliotekets arkiver indsamlede han meget af interesse for eftertiden og da det lokalhistoriske arkiv blev oprettet, var Rørbech straks ivrig for at gå i breschen for en god sag. Netop ved biblioteksforenings lige holdte generalforsamling, hvor Rørbechs minde blev æret, understregede overbibliotekar Bente Skat Andersen hvor fantastisk behjælpelig Rørbech havde været og hvor stor tak vi alle skyldte ham og hans utrættelige og værdifulde indsats. Vilhelm Rørbech har ved sit liv og virke, selv skrevet sit navn ind i denne egns historie, hvor det vil blive husket med ære og i taknemmelighed. Respekteret, værdsat og afholdt var han blandt alle sine medmennesker i det arbejde han påtog sig og han var helt uvurderlig gavnet eftertiden med alt hvad han har samlet og udarbejdet. Rørbech efterlader sin hustru og sønnen Finn, der er installatør og bor i Ramsherred, Jyderup1 1955 H.C. Andersen optog 1961 Børnebogsugen 2017; Gensynsfesten 2017 fra venstre John, Annette, Karen, Hanne, Annegrete, Solveig, Poul, Finn, Inge-Lise, Inger, Benthe, Herbert For 55 år siden stod jeg med en Realeksamen i hånden. Meget på det jævne må man sige, helt ærligt. ”Hvad så lille du”, jeg havde IKKE ideer og drømme om hvad jeg ville være. Men der viste sig nok noget, vi er i 1960’erne med en del industri og håndværk. Mine kloge forældre sagde, det må være noget med håndværk, ikke noget akademisk. En af byens el-installatører var træt af min mors renderi, for at få drengen i lære, han gav sig, så jeg blev elektriker i Jyderup De næste 10 år gik med at få kæreste-kone-2 børn og stadig arbejde i Jyderup. Så kom første energi krise midt i 1970erne og arbejdspladserne begyndte af falde, noget må du gøre Finn. Så hed det København, med de mange job muligheder og uddannelse forsat med bolig i byen, man havde jo kone og børn. Stadigvæk med det elektriske som base havde jeg en 3 skift und so - Montage af byggekraner og elevatorer - Tyverisikring og vagt - nu stod der sikring/security på visitkortet. Fra 1986 til 2008 var jeg Sikringschef i KTAS/TDC Efter over 2 mill. km Jyderup-København gik jeg på efterløn som 62 årig, godt nedslidt. Jeg bor stadigvæk i mit dejlige Jyderup med den skønne natur. Så Jyderup dreng er jeg stadigvæk3 |